Etik og tavshedspligt

Etik og tavshedspligt

At gå hos en psykoterapeut kan være en følsom og sårbar situation. Det kan være, at du under et terapiforløb fortæller terapeuten om aspekter i dit liv du aldrig har fortalt nogen før. Af denne grund har jeg som terapeut tavshedspligt.

Som medlem af Dansk Psykoterapeutforening følger jeg foreningens etiske regelsæt. Følgende er et udsnit af disse:

  • 1.2 Psykoterapeuten skal arbejde for at fremme klientens personlige og psykiske udvikling og sundhed. Hensynet til og respekten for klienten går forud for psykoterapeutens personlige interesser.
  • 2.1 Psykoterapeuten har, med de undtagelser der følger af lovgivningen, tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold, erfaret under terapien. Fremkommer oplysninger i terapien vedrørende personer under 18 år, der giver grund til at antage, at pågældende barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, så har terapeuten pligt til at underrette de sociale myndigheder i barnets opholdskommune.
  • 2.9 Psykoterapeuten må ikke udnytte sin stilling som terapeut til skade for klienten.
  • 2.14 Har psykoterapeuten påbegyndt en terapi, er han/hun ansvarlig for at denne afsluttes på en terapeutisk forsvarlig måde, evt. ved viderehenvisning til en anden kvalificeret psykoterapeut.

Det fulde etiske regelsæt kan ses på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside her. 

Yderligere information om etikregler gældende for medlemmer af European Association for Psyhotherapy (EAP) kan du læse her. Da jeg er medlem af EAP lever jeg naturligvis op til disse retningslinier.

Udover disse etiske regler, vil telefonsamtaler og mailkorrespondance blive behandlet med samme tavshedspligt som selve terapien.

Klagemuligheder

I mine øjne er det væsentligt at du som klient har en mulighed for at klage over din behandler. Ved psykoterapi kan klagemulighederne være vanskelige at gennemskue, hvorfor jeg kort vil gøre redde for muligheder her.

Som klient hos en psykoterapeut er der grundlæggende to muligheder for at klage:

1: Hvis din psykoterapeut er medlem af Dansk psykoterapeutforening, European Association for Psychotherapy eller World Council for Psychotherapy, kan du klage til disse foreninger hvis du mener at de etiske regelsæt i forhold til terapi, eksempelvis tavshedspligten, er blevet overtrådt. Du kan så rette en klage til foreningens etiske råd, som vil tage stilling til klagen. Du kan kende et medlem af Dansk Psykoterapeutforening ved den beskyttede betegnelse Psykoterapeut MPF.

2: Såfremt din terapeut ikke er medlem af Dansk Psykoterapeutforening eller en af de andre foreninger, er klagemulighederne ganske små. I grelle tilfælde kan du rette din klage i forhold til autorisationsloven (den gamle lægelov) og dermed få myndighederne til at se på din klage. Det skal dog nævnes at denne klagemulighed er noget nær en umulighed at få anerkendt, hvorfor det på det bestemteste må anbefales at vælge en terapeut der er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Du kan læse mere om klagemuligheder igennem Dansk Psykoterapeutforening her.

Kontakt

Samtale der forandrer
v/ Kresten Kay

Klinik:
RUM
Ravnsborggade 2-4, 5 sal.
2200 København N
Tlf.: 22 43 53 62
kontakt@krestenkay.dk

CVR-nr.: 33914504

Privatlivspolitik

© Copyright krestenkay.dk 2018

Medlem af

  •  
  •   
  •