Alt er som sådan tilladt at tale om når man er i terapi. Dog vil jeg i vid udstrækning sørge for at samtalerne ikke bare er en ”vennesnak” eller smalltalk om vind og vejr. Psykoterapi er samtale der forandrer. Derfor skal samtalen være betydningsfuld for dig og give dig nye perspektiver på din situation. Det er ikke det samme som at vi ikke sammen kan grine eller småsnakke, da en rar omgangstone gør det lettere at være afslappet og mærke tryghed.

Det er ganske individuelt, men som oftest starter vi ud med at mødes en gang om ugen i en periode. Derefter med længere og længere interval, for eksempel to gange om måneden, eller mindre. Sidenhen kan du altid komme forbi til en enkelt session hvis der lige er noget du gerne vil vende. Det er næsten helt op til dig hvornår terapien stopper; jeg sender dig ikke væk medmindre jeg vurderer at du har brug for anden kompetence end den jeg kan tilbyde. I disse tilfælde vil jeg være ansvarlig for at du kan få den rette hjælp et andet sted.

Nej. De fleste der opsøger en terapeut er ganske normalt fungerende mennesker, som blot har brug for støtte til at komme igennem svære perioder i deres liv. Eller simpelthen af ren interesse for personlig udvikling. Selvfølgelig kan du også opsøge en psykoterapeut hvis du har mere alvorlige psykiske vanskeligheder.

Nej. Jeg har tavshedspligt og vil aldrig omtale dig til udenforstående. Der er dog to undtagelser. Første undtagelse er hvis der fremkommer oplysninger i terapien vedrørende personer under 18 år, der giver grund til at antage, at pågældende barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, så har jeg pligt til at underrette de sociale myndigheder i barnets opholdskommune. Anden undtagelse er når jeg modtager supervision. Supervision er med til at støtte mig og sikre at jeg løbende modtager sparring på mit arbejde og dermed at terapiforløbene bliver af højere kvalitet. Under supervision vil jeg omtale aspekter af terapierne, såfremt jeg finder det nødvendigt, men vil aldrig omtale dig ved navn, alder, profession eller andet der kan forbindes til dig. Således er du stadig sikret at de emner vi taler om forbliver mellem os to. Samme tavshedspligt gælder for telefonisk kontakt og mailkorrespondance (læs mere her).

En psykoterapeut har taget en uddannelse i psykoterapi på et privat uddannelsessted (læs mere om evaluering af de terapeutiske uddannelser her). En stor del af uddannelsen til psykoterapeut indebærer at man selv som studerende går i terapi. Det er med til at sikre at du ikke blander din egne problemer sammen med klientens og at du kender den terapeutiske situation fra begge sider. En psykolog har læst psykologi på universitet, men har ikke nødvendigvis en psykoterapeutisk uddannelse og har ej heller nødvendigvis gået i terapi selv. Som psykiater har du en uddannelse til læge, samt en specialuddannelse i psykiatri, altså behandling af psykiske sygdomme hovedsagligt igennem medicin.

Nej. Hverken psykoterapeuter eller psykologer må udskrive medicin. Det er kun psykiatere og læger der må udskrive medicin.

Ja, som udgangspunkt kan du godt. Det kommer dog an på hvilken sindslidelse du er medicineret imod. Hvis du eksempelvis er på antidepressiv medicin på grund af angst eller depression, er der ingen forhindring i at du går i terapi. Lider du derimod af skizofreni eller anden alvorlig sindslidelse, vil jeg tale med din læge eller psykiater, så vi i samråd kan afgøre om psykoterapi er en god ide for dig. I alle tilfælde hvor du tager psykofarmaka vil jeg inderligt anbefale at du taler med din læge ofte om medicineringen og også gerne med en psykiater. Jeg vil ikke tage dig i terapi hvis du er i behandling med psykofarmaka og ikke er i jævnlig kontakt med din læge eller psykiater.

Ja, det kan du sagtens. Dog vil jeg aflyse sessionen hvis du kommer påvirket til samtalerne. Psykoterapi kan være en god måde at få hjælp til at komme ud af din afhængighed. Men det er ikke et krav fra min side at du skal stoppe dit misbrug. Du skal dog være indstillet på at tale om vanskelighederne og konsekvenserne af afhængigheden.

Cand.mag. betyder Candidatus Magisterii og er betegnelsen for en person, der er indehaver af en kandidatgrad i ét eller flere humanistiske universitetsfag. At være Cand.mag. i psykologi er en universitetsgrad i psykologi. Forskellen på cand.mag. i psykologi og cand.psych. er at en cand.mag. har tager uddannelsen på  Roskilde Universitetscenter i stedet for et af de andre universiteter i Danmark og at uddannelsen udover psykologi, indebærer et andet fag eksempelvis kommunikation eller filosofi. Uddannelsen som Cand.mag. i psykologi er hovedsagligt fokuseret på de sociale aspekter af psykologien.

Nej. Igennem din læge kan du i visse tilfælde få en henvisning til psykolog, men ikke til psykoterapeut. Årsagen til dette er først og fremmest at de psykoterapeutiske uddannelser er så mange og så forskelligartede at det kan være svært at sikre kvaliteten på dem. Og derfor også svært at sikre kvaliteten af den psykoterapeut du taler med. Derfor kan du kun igennem lægen blive henvist til en psykolog der som minimum har en kandidatgrad i psykologi og har overenskomst med sygesikringen. Derimod kan din læge godt synes at det er en god ide at du taler med psykoterapeut. Spørg din læge ad hvis du er i tvivl. Under forskellige omstændigheder har du ret til at få en henvisning til psykolog fra din læge (læs mere her).

Som oftest kan du få en tid indenfor et par enkelte uger. Nogle gange hurtigere hvis behovet er stort. Jeg siger aldrig ja til at tage en klient ind som ikke kan få tider med passende mellemrum. Altså vil jeg hellere sig nej, eller anbefale anden terapeut, end at lade folk vente i lang tid. Hvis jeg har ventetid kan du enten blive skrevet på venteliste, eller se hvilke andre terapeuter jeg anbefaler her.